Om mig

Privat og fagligt

Jeg er født i Aarhus i 1975 og har boet i København siden 1999.


Jeg er mor til to og mægtig glad for intuitiv bevægelse og havvand.


Jeg er et åbent og fordomsfrit menneske, som ønsker at støtte dig i den retning, som er den rette for dig og dine livsværdier.


Jeg er optaget af ord, bevægelser og af at støtte oplevelsen af, at du har ejerskab over dit eget liv uagtet hvilke begivenheder, som præger din aktuelle livssituation.


Derfor arbejder jeg i de terapeutiske samtaler også med kroppen og fysisk bevægelse. Forskellige sansninger og det skrevne ord, indgår som en del af processen både i grupper og individuelt.



Erfaring

Jeg er uddannet psykolog i 2007 og er efterfølgende blevet autoriseret af Psykolognævnet.


Jeg har haft denne virksomhed siden november 2018.


Jeg har tidligere bl.a. arbejdet som familiebehandler, konsulent og børnesagkyndig rådgiver. I de funktioner har jeg haft terapeutiske samtaler og behandlingsforløb med børn, unge, forældre og par. Jeg har udført supervision og bistået forskellige former for udviklingsprocesser.


Jeg er inspireret af narrativ terapi og emotionsfokuseret terapi,  mens mit arbejde i dag primært tager afsæt i de erfaringer og udfordringer, som du bringer med til samtalen. 

Jeg er aktuelt under uddannelse som Traumeinformeret Kropsterapeut (TIK). Hvilket udvikler mit perspektiv på kroppens sprog og betydning. Læs om TIK hos www.evaloa.dk